- Virksomhedsoplysninger
- Brugeroplysninger
Alle virksomheder, der ønsker at leje kommunale lokaler skal være oprettet på Bookingportalen.
Virksomheden accepterer ved registrering i Vallensbæk Kommunes Bookingportal nærværende vilkår for oprettelse af virksomhed samt anvendelse af portalen.
Virksomheder der er registreret i Vallensbæk Kommunes Bookingportal er forpligtet til løbende at opdatere virksomhedens kontaktinformationer mm. Virksomheden er selv ansvarlig for at tilknytte og slette kontaktpersoner til virksomheden. Brugere der er tilknyttet en virksomhed er forpligtet til at opbevare kodeord fortroligt, og kun bruge dette til eget brug.
Vallensbæk Kommune er forpligtet til at lukke virksomheders brugere, såfremt virksomhedens kontaktpersoner skriftligt anmoder herom pr. e-mail til booking@vallensbaek.dk. Vallensbæk Kommune er endvidere berettiget til af egen drift og uden forudgående varsel at slette en brugerens adgang via en virksomhed, hvis Vallensbæk Kommune konstaterer eller har mistanke om misbrug. Vallensbæk Kommune er ikke ansvarlig for fejl eller forsinkelser, der indtræder som følge af tekniske problemer i forbindelse med foreningens anvendelse af Bookingportalen.
Vallensbæk Kommune benytter oplysninger fra Bookingportalen til fordeling af lokaler, som Vallensbæk Kommune har adgang til at leje ud til fritidsbrug og enkelt arrangementer. Endvidere kan oplysningerne blive anvendt til formidling af informationer, der vedrører virksomheder og deres brug af kommunale lokaler. Virksomhedens kontaktpersoner; navn, adresse samt kontakt oplysninger vises offentligt. Særligt personfølsomme data, som CPR. nr., vil aldrig vises offentligt, og anvendes udelukkende i forbindelse med opkrævning og udbetaling af midler i Vallensbæk Kommune.
KMD og Vallensbæk Kommune tilstræber, at Bookingportalen er tilgængelig alle dage døgnet rundt. I kortere tidsrum kan Bookingportalen dog være lukket på grund af vedligeholdelse. Perioder med nedlukning vil så vidt muligt blive annonceret på forhånd. Spørgsmål vedrørende Bookingportalen bedes rettet til booking@vallensbaek.dk
Vallensbæk Kommune kan til enhver tid ændre på vilkårene for oprettelse af foreninger og anvendelsen af Bookingportalen. Vallensbæk Kommune vil så vidt muligt orientere herom god tid forinden ændringerne træder i kraft.
Med venlig hilsen
Vallensbæk Kommunes Bookingsystem